Kropsterapeut, åndedrætspraktiker og tidligere politibetjent med 7 års erfaring i at møde mennesker, der ønsker at forstå sig selv bedre.
At hjælpe mennesker acceptere, at de er okay som de er — og at det ikke betyder, at man ikke kan flytte sig. Kun ud fra en accept af, hvor du starter, kan du finde vej.
Jeg hedder Rasmus og er indehaver af Rasmus Skytte Kropsterapi. Jeg startede på Totums kropsterapeutskole i efteråret 2018. At blive kropsterapeut var en drøm, jeg havde gået med i flere år sideløbende med mit job som politibetjent — og for de omveje, livet gav mig inden da, er jeg meget taknemmelig.
Fra november 2021 valgte jeg at tage orlov fra mit job som politibetjent efter 12 års tjeneste. Min erfaring herfra gør, at jeg er direkte, god til at læse imellem linjerne og vant til at tale med alle slags mennesker. Jeg er ikke bange for de følelser, der opstår i en behandling — vrede, sorg, lettelse. Jeg har set dem alle, og jeg møder dem med ro og omsorg.
Det gør det naturligt for mig at arbejde med mennesker, der kæmper med store følelser, eller som har svært ved at mærke sig selv. For det er netop der, de store følelser ofte gemmer sig.
Privat er jeg gift og far til tre drenge. Jeg gør en dyd ud af, at mine sønner vokser op og lærer at stå ved deres følelser og behov — med omsorg for sig selv og for andre.